Velkommen til Ciudad Quesada

Ciudad Quesada er et lille paradis, hvor lokale spaniere og tilflyttere fra Nordeuropa nyder en by, der byder på den klassiske middelhavsatmosfære; afslappet, venlig og solrig!

Med over 100 butikker, barer, restauranter, en golfbane og eget vandland er der masser at give sig til i byen…men man kan også blot gå sig en tur i det flotte landskab eller hygge sig i fred og ro i huset.

Byen er beliggende ca. 40 km syd for Alicante og ca. 10 kilometer nord for Torrevieja. Der er ca. 5 kilometer til den nærmeste strand.

Lidt om huset:

Huset er et fritliggende hus med egen pool på en 700 m2 stor grund. Huset er beliggende på en bjergside med en fantastisk udsigt ned i dalen og golfbanen samt udover Crevillente bjergene.

Huset ligger få kilometer fra en af de bedste badestrande langs Costa Blanca kysten. 

Der er plads til 6 personer i huset som udover stue og køkken, indeholder 3 værelser og 2 badeværelser.

I kælderetagen findes stort rum som benyttes til vaskemaskine samt til opbevaring af havemøbler m.v.

Omkring huset og ved poolområdet er der flere terrasser/områder hvor solen og udsigten kan nydes hele dagen.

Huset ligger i gåafstand fra indkøb, restaurenter og barer.

Tjek her på Google Maps hvor Ciudad Quesada ligger i Spanien.